Som turist i Sønderjylland ser man kun halvdelen, hvis man ikke også oplever Slesvig. Vores område hænger sammen geografisk og kulturelt, så lad os vise turisterne alt, hvad vi har at byde på. Lad os hjælpe hinanden med et grænseløst turismesamarbejde mellem Sønderjylland og Slesvig.
Udover at vi i fællesskab har en fantastisk spændende kultur, enestående natur og en mangfoldighed af fødevarer, deler vi historien på begge sider af grænsen og den ene side giver ikke mening uden den anden. Arbejder vi sammen hen over grænsen, kan vi tilbyde endnu flere ferieoplevelser, tiltrække endnu flere gæster og skabe endnu flere arbejdspladser. Hele turismeerhvervet vil få et boost.
For nogle år siden besluttede de fire sønderjyske byråd et samarbejde om turismeprojektet ”Destination Sønderjylland”; et projekt som også vi i Slesvigsk Parti har kæmpet for. Nu, med alle fire sønderjyske kommuner om bord, står vi stærkt i turismeudviklingen i vores landsdel. Men hvorfor ikke også tage Slesvig med i et samarbejde? Målet er, at ”Destination Sønderjylland-Schleswig” etableres i 2025. Et godt samarbejde på tværs kan betyde et kraftigt løft for hele området Sønderjylland og kan blive et dobbelt så godt samarbejde for hele området fra kyst til kyst, fra nord til syd.
Vi ønsker mere samarbejde i byrådene, mellem kommunerne og hen over grænsen.
Vi arbejder alle sammen for Sønderjylland!
Registrerede overnatninger i 2019, efter nationalitet.
Kilde: Danmarks Statistik