LÆSERBREV: Igen i år står vi i Aabenraa Kommune foran en budgetforhandling, der muliggør os politikere, at gennemføre flere af vores ønsker end i mange andre kommuner i Danmark.

Befolkningsudviklingen i Aabenraa Kommune har været skævvredet siden 2013. Vi har en positiv udvikling i Aabenraa, Hostrupskov, Løjt Kirkeby og Hellevad, mens vi ser moderate fald i mange andre landsbyer. Desværre er der nogle byer, hvor det procentuelle fald er så voldsomt, at det kræver handling. I Søgård og Rens er faldet i de respektive byer henholdsvis 11,7% og 12,2%.

Som formand for Rens Egnsråd og byrådsmedlem er det en problematik, jeg mener der skal ageres på. Husbyggeri i Rens, som i mange andre områder i landdistriktet er nærmest umuliggjort, da realkreditforeningerne kun vil være med til at finansiere i omegnen af 30% af et nybyggeri. Begrundelsen fra kreditforeningerne er den, at de priser på huse der er til salg, ligger langt under prisen på et nybyggeri, og det er deres udgangspunkt, når vi snakker om belåning.

Jeg ser det derfor nærmest som utopi, at der vil komme nybyggeri i Rens og andre byer med en lignende problemstilling og vi dermed fortsætter affolkningen i de områder.

Men, vi har et greb i kommunen, der kan hjælpe den problematik.

I flertalsgruppen har vi aftalen, at vi vil modvirke affolkningen i vores yderområde. En af mulighederne er, at afsætte grundtilskud til alment boligbyggeri, netop i de byer, der har tilbagegang og står uden de fornødne finansieringsmuligheder. Hermed kan der opføres nye huse, udbuddet øges og kurven knækkes. Slesvigsk Parti vil frembringe dette ønske til de kommende budgetforhandlinger.

Kurt Asmussen, byrådsmedlem for Slesvigsk Parti i Aabenraa kommune