Vi kan efter min mening både få mere værdighed og bedre samfundsøkonomi ud af at styrke Sønderborg Kommunes hjemmeomsorg og lindring af døende borgere, der ikke er berettiget til en hospiceplads.
Flere studier viser, at 3 ud af 4 foretrækker at dø i eget hjem hvis muligt. Reelt sker det kun for langt færre. De dør i stedet på sygehuset. Selv om sygehuspersonalet er dygtige og empatiske, er et terminalt patientforløb på et sygehus i sagens natur mindre trygt og hjemligt end at dø hjemme. Men det er også dyrere.
Med udgangspunkt i min egen faglighed som sygeplejerske i et palliativt team er jeg overbevist om, at vi kan mindske antallet indlæggelser og terminale patientforløb på sygehusene, hvis vi i hjemmeplejen og det nære sundhedsvæsen får flere kompetencer og fokus på at yde basal palliation i borgerens hjem.
Jeg ved, at Sønderborg Kommune i forvejen gør meget på området. Men vi bliver nødt til at arbejde endnu tættere sammen på tværs af forvaltningsområder og kommunale og regionale snitflader, hvis vi vil indfri potentialet i palliation.
Jeg ved, at palliation kræver løbende kompetenceudvikling. Derfor vil jeg nu starte med at spørge forvaltningen, hvordan palliation indgår i kompetenceudviklingen af sundhedspersonalet. Og hvordan vi kan indhente mere viden om, hvad borgerne i Sønderborg Kommune egentlig ønsker.
For alle uhelbredeligt syge borgere har ret til en afslutning på livet, der er så tryg og værdig som muligt. Også alle dem der ikke er berettiget til en hospiceplads.
Kirsten Bachmann, medlem af Sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune for Slesvigsk Parti