Coronakrisen har ført til, at det ellers lidt kedeligt klingende ”normal” er blevet det nye sort. Vi længes alle efter normaliteten, som den var, før Corona vendte alt på hovedet. Eller er der måske alligevel noget vi ønsker os skal forblive forandret?

Vi har spurgt vores byrådspolitikere, hvordan de personligt blev berørt af krisen, hvad de ønsker sig skal blive normalt igen og hvad Coronakrisen kan bidrage til af positiv forandring.

Jeg har været personligt berørt af krisen fordi:

Jeg har arbejdet hjemmefra, været hjemsendt på fuldtid og deltid. Min kæreste, der bor i Hamborg, og jeg har i lang tid ikke kunne mødes, fordi grænserne har været lukket. Jeg har ikke kunnet gennemføre planlagte forsamlinger, møder og udflugter, fordi der har været en grænse for, hvor mange personer vi har måttet mødes ad gangen. Jeg har i den første lange tid ikke set mine børn og mit barnebarn.

Jeg ønsker mig normaliteten tilbage:

Jeg glæder mig til, at der ikke vil være begrænsninger i den måde, som mennesker mødes på uden afstand og så mange personer, som ønsket! Jeg ser også frem til, at alle grænser åbnes som før, så alle, der har lyst, kan møde venner og familier på begge sider af grænsen!

Coronakrisen har også ført en positiv forandring med sig:

IT-teknologien har været anvendt til f.eks. møder, og jeg tror, at den også fremover vil blive brugt for mere for dermed også at spare arbejdstid og udgifter til transport.

Mange er blevet mere bevidste om, hvor vigtig hygiejnen er, og jeg tror, at der fremover vil være mindre sygdom end før krisen!

Dieter Jessen, Sønderborg Byråd