Slesvigsk Partis regionsudvalg havde for nylig et godt og konstruktivt møde med den nye formand for Region Syddanmarks særligt rådgivende udvalg for dansk-tysk samarbejde, Mette Bossen Linnet. Vi havde taget initiativ til mødet for at drøfte centrale udfordringer og muligheder i grænselandet – især inden for sundhed og mobilitet.
Vi glæder os over, at Mette Bossen Linnet lyttede til vores synspunkter og vil tage dem med videre. Det er positivt, at Regionsrådet ønsker at prioritere det grænseoverskridende samarbejde højt.
For Slesvigsk Parti er samarbejdet over grænsen en del af vores politiske DNA. Derfor peger vi igen og igen på de barrierer, som stadig rammer borgerne i hverdagen.
På sundhedsområdet giver det eksempelvis ikke mening, at danske ambulancer ikke må køre patienter til Flensborg, selv om sygehuset dér i en given nødsituation ligger nærmere end Odense og ofte kan tilbyde behandling på samme høje niveau. Samtidig bør Region Syddanmark allerede nu indlede dialog om samarbejdsmuligheder i forbindelse med det nye supersygehusbyggeri Fördeklinikum i Flensborg. Menneskers behov for behandling skal ikke ligge under for systemtænkning. Det kunne tyske patienter også have gavn af. Eksempelvis udføres der knæoperationer i Sønderborg med moderne teknologi.
Også mobiliteten halter. Flextrafik stopper ved grænsen, selv om sønderjyder naturligt bevæger sig på tværs i hverdagen. Bus- og togforbindelserne over grænsen skal prioriteres langt højere, hvis vores region ikke skal fortsætte med at sakke bagud.
Gösta Toft
Formand for Slesvigsk Partis regionsudvalg
Karpedam 9, 6200 Aabenraa

Der findes allerede samarbejde over grænsen, og det er godt. Pointen i læserbrevet er ikke, at det er umuligt. Pointen er, at det stadig ikke er godt nok.

Når noget virker lidt, er det ikke en grund til at læne sig tilbage. Det skal virke ordentligt. Borgere skal kunne få hjælp dér, hvor den kan gives hurtigst og bedst, og mobiliteten over grænsen skal fungere naturligt i hverdagen.

Det er den pointe, læserbrevet skærper: Ikke at mulighederne ikke findes, men at de stadig er for ujævne, for besværlige og for lidt tænkt ind som en selvfølge.