Infrastruktur og mobilitet
Infrastruktur og mobilitet handler om, at hverdagen kan fungere – i by og på land og på tværs af grænsen. Vi arbejder for en velfungerende og bæredygtig infrastruktur, for en stærkere offentlig trafik og for sikre forbindelser, der binder Sønderjylland sammen og gør det lettere at bo, arbejde og uddanne sig i hele landsdelen.
Infrastruktur
Vores samfund er afhængigt af en velfungerende infrastruktur. Den skal vedligeholdes, fornys og udbygges løbende for at kunne opfylde nutidens stadig stigende krav.
For os omfatter begrebet infrastruktur ikke kun trafik- og transportsystemer, bygninger og andet byggeri, men også forsyningssystemer, f.eks. til energi, vand og telekommunikation, samt bortskaffelsessystemer, f.eks. til spildevand, affald og overfladevand.
Trafik
Slesvigsk Parti går ind for en bæredygtig trafikpolitik. Sønderjylland er et vigtigt trafikknudepunkt. Derfor skal trafik- og infrastrukturprojekter planlægges og udføres på tværs af kommuner og den dansk-tyske grænse, hvor det giver mening.
Vi arbejder for
Bæredygtig infrastruktur, der fungerer i praksis
Infrastrukturanlæg skal vedligeholdes, planlægges og bygges på en bæredygtig måde.
Der skal iværksættes kompenserende foranstaltninger, hvis nødvendige infrastrukturprojekter medfører indgreb i naturen.
Borgerne skal inddrages på et tidligt tidspunkt, når der planlægges infrastrukturprojekter. I den forbindelse kan borgerne evt. også få tilbudt medejerskab.
Byer og landområder i hele området skal forsynes på lige vilkår. Hvis forsyningen udføres af private virksomheder, skal de politiske beslutningstagere sørge for, at byer og landområder ligestilles.
Slesvig-Holsten skal også inddrages i planlægningen af infrastrukturprojekter, når et sådant samarbejde er hensigtsmæssigt.
Offentlig trafik og fleksible tilbud
Den offentlige trafik (lokal og regional) skal styrkes – også gennem udvidede fleksible tilbud.
Teknologi og smartere løsninger
Ny teknologi skal tages i betragtning og anvendes ved løsningen af trafikproblemer.
Mere gods og flere rejsende på tog og skibe
Gods- og persontrafikken skal flyttes fra veje og fly til tog og skibe.
Forbindelser på tværs af grænsen
Togtrafikken i Sønderjylland og Slesvig-Holsten skal forbindes ved hjælp af kompatible elektriske tog.
Sikre veje og bedre forbindelser
Trafikforbindelserne i Sønderjylland skal forbedres.
Trafiksikkerheden på steder med mange ulykker skal forbedres ved hjælp af trafiksikre løsninger.
Byområder skal udformes som mere attraktive levesteder ved hjælp af trafikdæmpende foranstaltninger.
Cykel, gang og stier
Cykelvejnettet skal udbygges, og sikkerheden skal øges, da trafikken på cykelstierne stiger.
Gang- og vandrestier skal udbygges.
Hvorfor det betyder noget i hverdagen
Når infrastrukturen fungerer, bliver hverdagen lettere: man kan komme på arbejde og uddannelse, besøge familie og deltage i fritidsliv – også uden bil. Stærk offentlig trafik, sikre veje og bedre cykel- og gangforbindelser betyder både mere frihed og mere tryghed. Og når projekter planlægges bæredygtigt og i dialog med borgerne, skaber det bedre løsninger, som kan holde på lang sigt.
Politiske udspil
Bæredygtighed: Mindre ka’ gøre det!
Skal den kollektive trafik give mening for de mennesker, der bor i landdistrikterne, i mellembyerne og i de sønderjyske købstæder, skal den være stabil, forudsigelig og have en brugbar frekvens. Den kollektive trafik skal også i fremtiden bero på et fælles offentligt tilbud, med faste takter og takster, som binder hele Sønderjylland sammen.
Privatbilismen kan supplere den offentlige trafik gennem ordninger som samkørsel og delebiler, men kan ikke træde i stedet for den kollektive trafik.
