Om os

Slesvigsk Parti er det eneste regionale parti i Sønderjylland. Vi arbejder for, at landsdelen udvikler sig stærkere, grønnere og mere sammenhængende. Vi arbejder lokalt, tænker regionalt og bygger bro – mellem mennesker, mellem kulturer og over grænser.

Vi er et uafhængigt midterparti uden partilinjer fra København og uden overordnede ideologiske bindinger. Vi lægger vægt på pragmatiske løsninger, der fungerer i praksis, og som bliver til i dialog med borgerne.

I byrådene prioriterer vi brede aftaler og et konstruktivt samarbejde. Det er ofte sådan, man skaber holdbare beslutninger tæt på hverdagen – med sund fornuft, lokal viden og fælles vilje.

Vi arbejder for et åbent og levende grænseland, hvor europæisk samarbejde bliver omsat til konkret samarbejde i hverdagen. Sønderjylland og grænselandet rummer særlige muligheder, når vi bruger dem aktivt.

Det tyske mindretal har en historisk plads i Sønderjylland, og vi arbejder for at sikre mindretallets sprog, kultur og institutioner. Samtidig arbejder vi for, at alle – uanset baggrund – kan bidrage til fællesskabet og føle sig hjemme i Sønderjylland.

Mangfoldighed og fællesskab hænger tæt sammen – og begge dele styrker landsdelen.

Vores historie

Slesvigsk Parti 1920–1945

Versailles-fredstraktaten fastsatte en folkeafstemning i Slesvig i to afstemningszoner. I 1. zone (Nordslesvig) blev afstemningen gennemført en bloc den 10. februar 1920. Resultatet blev ca. 25.000 stemmer for Tyskland og 75.000 stemmer for Danmark. Herefter blev Nordslesvig i juli 1920 afstået til Danmark.

I Nordslesvig organiserede der sig derefter et tysk mindretal, hvis størrelse blev anslået til omkring 15.000 vælgere, i alt ca. 30.000 medlemmer.

I august 1920 blev “Schleswigscher Wählerverein” grundlagt. På grund af de forskellige afstemningsprocedurer (1. zone en bloc / 2. zone kommunevis) blev kravet om en ny afstemning og en grænserevision et centralt programpunkt for vælgerforeningen. Derudover arbejdede vælgerforeningen for de tyske i Nordslesvigs ret til at administrere sig selv “i kirke-, skole- og alle folkelige anliggender”. Især kravet om en grænserevision var i 1920’erne og 1930’erne en væsentlig årsag til politiske konflikter mellem tyskere og danskere. Kulturpolitisk blev den tyske minoritet, i overensstemmelse med de love der i øvrigt gælder i Danmark for privatskoler og frikirkeligt arbejde, givet relativt gode betingelser.

Ved det første folketingsvalg efter folkeafstemningen deltog vælgerforeningen under navnet Schleswigsche Partei (Slesvigsk Parti) og opnåede et mandat, som fra 1920 til 1939 blev varetaget af Johannes Schmidt-Wodder. Derefter var den nationalsocialistiske folkegruppefører Jens Möller medlem af Folketinget frem til 1943.

Slesvigsk Parti 1945–1960

I årene 1933–1945 havde det tyske mindretal i overvejende grad orienteret sig mod nationalsocialismen. I 1943 samledes en række tysksindede mænd, som tog afstand fra den nationalsocialistisk prægede folkegruppeledelse. De blev senere betegnet som “Haderslebener Kreis”. De formulerede en erklæring, hvor de bekendte sig til demokrati og loyalitet over for den danske stat. Denne “Haderslebener erklæring” blev efter afslutningen af Anden Verdenskrig grundlaget for en organisatorisk ny begyndelse for det tyske mindretal.

Allerede i november 1945 blev “Bund Deutscher Nordschleswiger” (BDN) stiftet som ny hovedorganisation, og der blev afgivet en loyalitetserklæring over for den danske stat. Et afgørende brud med den hidtidige politik var, at grænserevision som politisk mål blev opgivet. På samme tid sad mange tyske nordslesvigere i fængsel som følge af den såkaldte retsopgørelse (Retsopgør) med love med tilbagevirkende kraft, på grund af deres tætte tilknytning til nationalsocialismen i Tyskland og støtten til den tyske besættelsesmagt i Danmark 1940–1945. Ved det første folketingsvalg efter krigens afslutning den 30. oktober 1945 deltog det tyske mindretal ikke.

Ved folketingsvalget den 22. september 1953 kunne Hans Schmidt-Oxbüll opnå et mandat, som han varetog frem til 1964. Et vigtigt grundlag for forsoningen i det dansk-tyske grænseland er de såkaldte Bonn-København-mindretalserklæringer fra 1955. I disse erklæringer fastslås det frie tilhørsforhold til et mindretal, som ikke må bestrides eller efterprøves af myndighederne.

Slesvigsk Parti 1960–1990

I 1960’erne og 1970’erne blev der programmatisk arbejdet for at nedbygge grænserne, styrke det grænseoverskridende samarbejde og for en integration af Danmark i Det Europæiske Fællesskab. Ved folketingsvalget i 1964 opnåede Slesvigsk Parti ikke længere det nødvendige stemmetal til et mandat.

I stedet for folketingsmandatet blev “Kontaktausschuss der deutschen Minderheit” under Statsministeriet etableret. Ved siden af dette udvalg fik det tyske mindretal i 1983 “Sekretariat der deutschen Volksgruppe in Kopenhagen” for at varetage det tyske mindretals politiske interesser over for Folketinget.

Efter kommunalreformen i 1970 blev Slesvigsk Partis regional- og kommunalpolitiske arbejde intensiveret. Også programmatisk fik regionalpolitikken mere plads. I Amtsrådet for Sønderjylland fik Slesvigsk Parti i 1970 et mandat med 7.501 stemmer.

Slesvigsk Parti 1990–2018

Slesvigsk Partis profil har siden 1980’erne været tydeligt præget af tre hovedpunkter: Partiet er det tyske mindretals parti, det er et regionalt parti, og det er grænseoverskridende og europæisk.

Slesvigsk Parti tilstræber især valgforbund med de små midterpartier. På kommunalt niveau modtager partiet også tilbud om valgforbund fra de store partier, hvilket kan ses som et tegn på afspænding i grænselandet.

Slesvigsk Parti har en aktiv ungdomsorganisation, junge SPitzen, som er en af de største politiske ungdomsorganisationer i Sønderjylland.

Den indholdsmæssige profilering og et synligt generationsskifte førte til, at stemmetallene efter endnu en kommunalreform i 2007 steg, og for første gang siden 1982 blev en repræsentant for SP, et medlem af junge SPitzen, valgt ind i Sønderborg byråd og blev samtidig formand for kulturudvalget. Også i Haderslev lykkedes det SP for første gang siden 1982 igen at komme ind i byrådet. I Tønder kunne én repræsentant, i Aabenraa to repræsentanter vælges ind i byrådene. Denne succes blev yderligere styrket i 2009.

Ved kommunalvalget i 2013 fortsatte Slesvigsk Parti sin succesfulde kurs og opnåede i alt otte mandater i de fire sønderjyske byråd.

Dermed har Slesvigsk Parti etableret sig som regionalt parti og har samtidig kunnet registrere stigende opbakning også i flertalsbefolkningen.

I 2017 kunne stemmefremgangen kun fortsættes i Sønderborg. Slesvigsk Parti fik posten som 1. viceborgmester i denne kommune. I de øvrige kommuner var der et mindre stemmetab, som primært kunne forklares med lokale politiske forhold. Slesvigsk Parti havde ti repræsentanter i de fire sønderjyske byråd.

Slesvigsk Parti 2019–2025

I perioden op til kommunalvalget 2021 fortsatte Slesvigsk Parti sit arbejde som mindretalsparti og regionalt parti i de fire sønderjyske kommuner. Partiet fremhæver, at man i byrådsperioden 2018–2021 engagerede sig aktivt i byrådene og bidrog med forslag og beslutninger, som skulle understøtte en positiv udvikling i kommunerne.

Ved kommunalvalget i 2021 fastholdt partiet samlet set et mandattal på ti. I Tønder Kommune gik partiet frem fra 2 til 4 mandater, og med valget af den 58-årige landmand Jørgen Popp Petersen blev Slesvigsk Parti her valgt ind i borgmesterposten – partiets første borgmesterpost siden 1946.

I årene efter kommunalvalget fortsatte Slesvigsk Parti sin kommunale forankring og var repræsenteret i alle fire sønderjyske kommuner i 2025.

I valgperioden 2022–2025 havde Slesvigsk Parti fokus på fælles, pragmatiske løsninger og ansvar i de fire kommuner. Især skal nævnes arbejdet for en fælles sønderjysk planstrategi og et styrket samarbejde mellem kommunerne om IT, turisme og erhverv samt opbakningen i 2024 til en ny samarbejdsstrategi for Sønderjylland. Samtidig indtog partiet rollen som bannerfører for det dansk-tyske samarbejde – fra kulturregionen Sønderjylland-Schleswig til initiativer om beredskab, energi og miljø i Flensborg Fjord.

Ved kommunalvalget 2025 steg Slesvigsk Partis mandattal fra ti til 12 mandater i de fire sønderjyske byråd, dog med en meget ulig fordeling. Otte mandater i Tønder kommune, to i Aabenraa kommune og et mandat i hhv. Sønderborg og Haderslev kommune. Slesvigsk Parti fastholdt sin borgmesterpost i Tønder kommune.