Debatindlæg: Planlægningen for året 2020 har fyldt en del i de seneste år. Året skulle have været præget af fest og glæde. Til de store arrangementer hører bl.a. 100 året for Genforeningen, og 100 års fødselsdagen for det tyske og danske mindretal i grænselandet. Her var adskillige arrangementer planlagt, både små som store. Da 2020 stod for døren kom en anden gæst ind i billedet. Den kaldte sig Coronavirus og kom i løbet af få måneder på besøg, også her i Danmark. Da Coronavirussen for alvor fik fat i Danmark, sad jeg i New Zealand. Her snakkede man også om Corona, dog var der her endnu ingen smittede personer.
Det gik hurtigt. Fra den ene dag til den anden besluttede Danmark at lukke sine grænser. Det blev et kampløb med tiden, da vi ikke var de eneste der skulle før hjem. Jeg har nok været heldig, at jeg fik set det jeg gjorde – vores rejsevaner igennem de senere år har helt bestemt ikke været med til at minimere udbruddet af f.eks. Coronavirus. Den samme slags backpacking kommer nok ikke til at finde sted umiddelbart efter krisen.
Brug pengene lokalt umiddelbart efter krisen! Der er behov for at der kommer gang i dansk og tysk erhverv igen. De sidste måneder har været hårde ved økonomien, også selvom der er blevet udstedt en række forskellige hjælpepakker.
Skal Danmark igen have en permanent lukket grænse? Dermed ville de seneste års arbejde på europæisk plan, men også i grænselandet være spildt arbejde… Vi kunne acceptere at grænsen blev lukket indtil man havde skaffet sig et overblik over smitten. Vi er dog nu i gang med en gradvis genåbning af landet og grænsen har slet ikke været på tale endnu. Selvfølgelig kan man begrænse indrejsen til en hvis grad, dog er det ikke holdbart, at blive ved med at holde den lukket. Vi lever her i et grænseland, som for nogen kan sammenlignes med en større by. Hvis denne blev delt i to, er det ikke længere muligt at besøge venner og familie på den anden side. Sådan har det nu stået til med grænsen siden marts og det gode samarbejde om grænsen har vi måtte kigge længe efter. Det er derfor vigtigt for os, at regeringerne går i dialog og at grænsen hurtigst muligt bliver genåbnet.
Jeg håber, at Danmark kommer styrket ud af denne krise, gerne med nogen af de nye vaner i behold. Et håndtryk eller et kram må vi nok se længe efter det første stykke tid. Forhåbentlig er vi i 2021 tilbage til en mere normal hverdag og så må vi indhente fejringerne der.
Tobias Klindt (Formand for junge SPitzen, det tyske mindretals politiske ungdomsorganisation)