Byrådet skal skabe rammerne for Sønderborg som klimaneutral kommune

Vi kan naturligvis alle blive enige om, at Sønderborg Kommune ikke alene redder hele verdenen fra klimakrisen. Men vi kan som borgere og byrådsmedlemmer gøre vores lille del og gå foran med det gode eksempel, opføre os ansvarligt og fremsynet – af hensyn til de generationer, der kommer efter os.

Med Project Zero initiativet har vi her i Sønderborg formået at sænke CO2 udledningen med over 50% siden 2007, og det er imponerende at se, hvor langt vi er kommet i fællesskab.

Dette er blot et enkelt eksempel – andre grønne projekter og aktiviteter skal fremmes, så vi kan realisere målet om, at Sønderborg Kommune skal være neutral i forhold til forbrug af ressourcer og miljøaftryk inden 2045.

Jeg vil derfor fortsat arbejde af alle mine kræfter for, at bæredygtighed bliver en naturlig og integreret del af al kommunal planlægning i Sønderborg.

Slesvigsk Parti er et samarbejdende midterparti. Vi går til valg under parolen ”Sammen for Synnejylland”.

Vil du stemme på os og det gode samarbejde i byrådene, skal du sætte kryds ved liste S ved Kommunalvalget den 16. november 2021.

Læs mere om vores energipolitik her

Læs mere om vores politiske resultater i Sønderborg Kommune her