Slesvigsk Partis regionspolitik

Region Syddanmark(3)

 

Slesvigsk Parti stillede op til regionsrådsvalget 2017 for at få indflydelse på udviklingen i sundhedssektoren i Syddanmark, herunder først og fremmest udviklingen i Sønderjylland og hen over grænsen. Patientens ve og vel og patientnærheden skal være omdrejningspunktet. Sundhedsområdet spiller en vigtig rolle for borgernes livskvalitet og regionens fremtidige udvikling.
Vi har særligt fokus på borgere med specialiserede støttebehov.


På området for den regionale udvikling har vi særdeles gode forudsætninger for at fremme og udbygge det grænseoverskridende samarbejde. En vigtig forudsætning er ophævelsen af den bestående grænsekontrol. Vi vil udnytte udviklingspotentialet i grænseområdet endnu bedre. Det gælder først og fremmest på området for regional erhvervsfremme, på uddannelsesområdet og på det grænseoverskridende arbejdsmarked.


Landdistrikterne har vores særlige bevågenhed, og vi skal gøre det tydeligere, hvilke fordele de har, og hvad der gør dem tiltrækkende. Livet på landet er meget bedre, end det har ry for at være! Men den gode livskvalitet skal sikres gennem gode uddannelsesmuligheder og kvalificerede arbejdspladser i landdistrikterne. Vores digitale kommunikationsnetværk er godt udbygget, men kan udnyttes endnu bedre til at skaffe uddannelsesmuligheder og arbejdspladser. Den regionale infrastruktur og den kollektive transport lader dog meget tilbage at ønske. Region Syddanmark skal kobles bedre op på de hjemlige og internationale trafikknudepunkter.

 

På sundhedsområdet i Region Syddanmark vil Slesvigsk Parti arbejde for:

• Sundhed hen over grænsen
   - En ny aftale om strålebehandling i Flensburg
   - Den grænseoverskridende redningshelikopter
   - Grænseoverskridende samarbejde for sygehusene
   - Et dansk-tysk sundhedskort
• Udbygning af nærsygehusene
   - Bevarelse af nærsygehuset i Tønder
   - Oprettelse af flere nærsygehuse
• Overholdelse af responstiderne i ambulanceberedskabet
• Overholdelse af de fastsatte behandlingstider på sygehusene
• Målrettede tiltag for at forbedre lægebehandlingen
• Koordinering af overdragelse af behandlingsforløb mellem sygehuse og kommuner
• Koordinering af visitationen
• Forebyggende tiltag på sundhedsområdet
• Mere personale og kvalitet i psykiatrien

På området for specialiserede tilbud i Region Syddanmark vil Slesvigsk Parti arbejde for:

• Regional koordinering af de specialiserede tilbud i samarbejde med kommunerne
• Støtte til det frivillige arbejde på området

På området for regional udvikling i Region Syddanmark vil Slesvigsk Parti arbejde for:

• En fælles grænseregion "Sønderjylland-Schleswig"
• Busser og tog i timedrift
• Uddannelsesmuligheder afstemt efter det regionale erhvervsliv
• En bæredygtig regional udvikling
• En åben og mangfoldig region

 

HV, 22.4.2017