PRESSEMEDDELELSE: Sønderborg skal introducere unge mennesker til foreningslivet og klæde dem på til at (for)blive foreningsaktive., mener Slesvigsk Parti og sætter frivillighedsforløb og -praktik på den politiske dagsorden. Dette indebærer, at skoleelever skal sendes ud af klasselokalerne og ind i idrætshaller, genbrugsbutikker og forskellige foreninger.

Frivillighed og foreningsliv hænger ofte uløseligt sammen. Mange foreninger nikker genkendende til behovet for at se på rekrutteringen af unge ind i foreningslivet på en ny måde. Seks danske kommuner arbejder på at finde løsninger ved at udnytte de eksisterende strukturer i skole- og foreningslivet for at sikre en systematisk introduktion. Tønder får en hel årgang i et treårigt forløb træning i foreningslivet og oplever glæden ved frivilligt arbejde. De lærer om frivillighed og får fem timers praktisk erfaring som frivillige i kommunens foreninger.

”Også Sønderborg bør samarbejde med lokale skoler prioriteret at gøre frivillighedsundervisningen obligatorisk for alle 7. klasses elever og frivillighedspraktikken i 8. klasse. Formålet er ikke blot at give eleverne en indsigt i frivillighed, men også at skabe varige relationer mellem de unge og foreningerne, så de kan fortsætte deres engagement efter et praktikforløb”, foreslår første viceborgmester Stephan Kleinschmidt.

I dag er det frivillige foreningsliv i Sønderborg Kommune forankret i det sociale og sundhedsfremmende område samt inden for kultur, fritid og idræt. Slesvigsk Parti anser derfor, at kommunen har brug for én samlet frivillighedspolitik, der dækker det brede frivillighedsperspektiv, det folkeoplysende arbejde samt det sociale og kulturelle engagement. Politikken bør fokusere på at styrke, synliggøre og skabe muligheder for frivillige indsatser og frivilligt arbejde i kommunen.

“Forslaget om frivillighedsforløb og praktik skal ses som et bidrag til den kommende frivillighedspolitik. Det kan sikre, at de unge opnår kompetencer og får indsigt i glæden og oplevelserne ved frivilligt arbejde i foreningslivet. Det vil være til glæde og gavn for både foreningerne og vores unge mennesker,” siger Christel Leiendecker, formand for Kultur, Idræt og Medborgerskab. Hun bemærker, at foreningerne i kommunen skal have mulighed for at tilbyde praktikpladser, uanset om de er folkeoplysende, kulturelle, sociale foreninger, lokalråd eller menighedsråd.

Slesvigsk Parti mener desuden, at Sønderborg Ungdomsskole bør tilbyde faget “Foreningsliv og Frivillighed”, som skal være åbent for alle, så unge bedre kan forberede sig på at deltage i frivilligt foreningsarbejde i Sønderborgs mange foreninger.

Stephan Kleinschmidt

Politisk ordfører for Slesvigsk Parti

Første viceborgmester i Sønderborg Kommune