Politik med aftryk

For Slesvigsk Parti handler politik ikke om fløje, men om fælles løsninger. Derfor er samarbejde altid udgangspunktet – i de sønderjyske byråd og på tværs af grænser.

Vi bygger bro, hvor andre sætter skel. Det gælder i vores fire hjemkommuner – Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg – hvor vi har taget ansvar og gjort en forskel.

 Og det gælder i arbejdet for mere sønderjysk og grænseoverskridende samarbejde. Vi tror på, at Sønderjylland står stærkere, når vi står sammen – og vi har skabt resultater.

– i hele Sønderjylland og på tværs af grænsen

Vi har været drivkraften bag arbejdet om en fælles sønderjysk planstrategi og styrket samarbejdet mellem de fire kommuner om IT, analyser og drift. I 2024 sikrede vi opbakning til en ny samarbejdsstrategi for Sønderjylland.

Samtidig har vi været bannerførere for det dansk-tyske samarbejde – fra kulturregionen Sønderjylland-Schleswig til forslag om fælles beredskab, energiplanlægning og indsatsen for vandmiljøet i Flensborg Fjord. Vi skaber forbindelser, hvor andre ser grænser

– for Sønderjyllands skyld.

.

Slesvigsk Parti – samarbejde, ansvar og resultater i Sønderjylland

Slesvigsk Parti er et midterparti, der tager ansvar og skaber løsninger, som giver mening lokalt i Sønderjylland. Vi står ikke til regnskab for Christiansborg eller for en fastlåst ideologi – men for de mennesker, der bor her.

Vi tror på, at man kommer længst med at holde den gode tone i den politiske debat. Politik skal ikke handle om at skære til højre eller venstre – men om at bygge bro, tage ansvar og finde fælles løsninger.

Her giver vi et udpluk af de resultater, vi har været med til at skabe i de sønderjyske kommuner. Det er ikke en udtømmende liste, men en oversigt over nogle af de konkrete fremskridt, vi har sikret gennem samarbejde og ansvar.

Haderslev – grøn retning, lokal handling

I Haderslev har vi sat klimaet på dagsordenen og omsat ambitioner til handling:

 

  • En langsigtet Klimaplan 2022–2050 – 70 % CO₂-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
  • Nyt Grønt Råd – samarbejde om klima, natur og bæredygtige løsninger.
  • 190 nye ladestandere til elbiler – gør grøn mobilitet lettere.
  • Vores Kyst: beskyttelse af Kelstrup, Hejsager og andre udsatte områder mod oversvømmelser.
  • Mere borgerinddragelse i den grønne omstilling – fordi forandring bedst sker i fællesskab.

Læs vores valgprogram 2026 – 2029:

Vi stiller op til kommunalvalget 2025 i Haderslev: