Lokal drivkraft med blik for mennesker og miljø.
Randi bor i Tønder og underviser på Tønder Gymnasium. Hun elsker musik og samler fossiler i den sønderjyske natur, som hun holder meget af. Hun kæmper for social tryghed, grøn omstilling og stærke fællesskaber. Hun arbejder også for mere ligestilling og flere kvinder i politik. Randi forener faglighed, engagement og lokalt udsyn – altid med Tønder som omdrejningspunkt.
Attraktiv kommune med sammenhæng og handlekraft
Tønder skal være et godt sted at bo – også i fremtiden. Trods færre indbyggere skal vi fastholde et stærkt serviceniveau og udviklingskraft. Det kræver visioner og brede indsatser, hvor erhverv, byudvikling, kultur, uddannelse og dagtilbud spiller sammen. Vi skal løfte kommunens profil og skabe trivsel, tilflytning og tro på fremtiden – i både by og opland.
Ungdomskommune med fokus på mental trivsel og fællesskab
Vi skal tage unges mentale sundhed alvorligt. En styrket indsats i skolerne skal sikre, at alle får hjælp i tide, og samarbejdet mellem kommunen og lokalpsykiatrien skal styrkes, så unge med psykiske udfordringer får hjælp til at fungere i deres hverdag. Samtidig skal Tønder være et trygt og godt sted at være ung – med frirum og stærke fællesskaber.
Et stærkt og rummeligt arbejdsmarked
Som kommune skal vi gøre, hvad vi kan for at fastholde den lave arbejdsløshed. Vi skal være en aktiv partner for kommunens virksomheder med rekrutteringsbehov og for de borgere, der har brug for særlig støtte for at komme i job. Selvom regeringen nedlægger jobcentrene, skal kommunen fortsat have et klart fokus på beskæftigelsesområdet.
