Slesvigsk Parti

Bæredygtighed: Mindre ka’ gøre det!

Der bliver talt meget om bæredygtighed.

Bæredygtig transport, bæredygtigt indkøb, bæredygtige rejser, bæredygtig fremstilling. Alt fra møbler, maling, mad og tøj til energi og produktion skal være bæredygtigt.

Det kan godt virke overvældende og følelsen af, ikke at slå til, ikke at kunne leve op til kravet om at leve og handle bæredygtigt kan få selv den mest bevidste til at fortvivle eller helt at give op.

”Det nytter jo alligevel ikke noget, hvad JEG gør”.

Men faktisk er det vigtigt, at tanken om bæredygtighed fylder meget, og at JEG også bidrager til forandringer. Vi skal simpelthen vænne os til at tænke bæredygtighed ind i vores liv og i vores hverdag.

Vi er blandt de seks lande i verden med det største forbrug af ressourcer per indbygger. F.eks. har vi i år allerede den 19. marts opbrugt de naturlige ressourcer for 2025 der tilfalder Danmark – som et af de første lande i verden – kun overgået af Qatar, Luxembourg, De Forenede Arabiske Emirater, USA og Canada.
Dagen er også kendt som ‘Country Overshoot Day’. Resten af året bruger vi flere ressourcer end jorden naturligt kan genskabe resten af året.

I stort set alle lande i verden er der et overforbrug af ressourcer. I Danmark kan vi ikke redde hele verden, men vi kan og skal tage ansvar for en mere bæredygtig udvikling.

Vores nuværende forbrugsmønstre og livsstile udgør en stor klimabelastning. Nye teknologier alene kan ikke rette op på det misforhold der er mellem vores forbrug og de ressourcer kloden ”stiller os til rådighed”.

Betyder det så, at vi skal leve på en sten? Nej!

Men vi skylder kloden, os selv og ikke mindst vores børn og efterfølgende generationer at vi bliver mere bevidste om vores forbrug.

Konsekvenserne af overforbrug, ressourcespild og rovdrift på kloden ligger ikke ude i fremtiden. Konsekvenserne har vi kunnet mærke længe i form af tørke, oversvømmelser, tab af natur og arter,
ressourcemangel, forurening og mistrivsel.

Men faktisk kan vi alle være med til at gøre en forskel!

Reduce, Reuse, Replace kan være en ledetråd til at fremme mere bæredygtige vaner:

  • Forbrug mindre – det være sig energi, mad, tøj, eller varer generelt
  • Genanvend mere – det kan være gennem reparation, genbrug eller samkørsel
  • Skift til mindre belastende alternativer – det kan være lokalt producerede varer, en anden transportform eller ved at anvende materialer, der er mere skånsomme for miljøet

Vi kan alle:

  • Tage ansvar som myndige og oplyste borgere
  • Være nysgerrige og holde os opdaterede på udviklingen
  • ”Flytte” vores hjerne og overveje de vante handlinger
  • Anerkende, at det vi gør og ikke gør, faktisk kan gøre en forskel. Hver enkelt lille handling bliver til store fælles handlinger
  • Mindske vores materielle forbrug

For Slesvigsk Parti betyder bæredygtighed noget!

Helt lavpraktisk har vi siden 1989 været ude i gummistøvler og med en spade i hånden for at plante træer. Det er gennem årene blevet til over 40.000 træer og små skove i hele Sønderjylland.

Politisk arbejder vi for den grønne omstilling, naturbeskyttelse, naturgenopretning, genbrug og en grøn infrastruktur.

Konkret vil vi nu i de fire sønderjyske kommuner rette fokus på:

Bygge og bo på mindre plads

I Danmark har vi længe været forvænt med masser af plads at kunne boltre os på. Derfor er der også i mange årtier i kommuneplanerne blevet udlagt store områder til nyt boligbyggeri og erhverv. Jo større områder, desto bedre har det lydt i kommunernes konkurrencetankegang med hinanden om tilflyttere og nyt erhverv.

Vi ønsker, at Sønderjylland fortsat skal kunne tiltrække tilflyttere og erhverv, men rammerne herfor skal gentænkes og gøres langt mere bæredygtige.

Vores boligvaner og kommunernes byplanlægning udgør en stor klimabelastning. Vi bygger stort, og vi bygger meget nyt. Hvor størrelsen på et gennemsnitligt, nyopført parcelhus i 1960erne var 120 kvm er det i dag tæt ved 240 kvm. Derved forbruger vi større mængder ressourcer end naturen kan bære – både i materialer og plads. Og vi udleder store mængder CO2 i forbindelse med udvinding og produktion af byggematerialer samt energi til boligen.

Tiden er inde til at træffe modige beslutninger og ændre kurs i vores bygge- og boligvaner.

I kommunerne har vi muligheden for at stille krav om mindre boliger i nye boligudviklingsområder og bruge lokalplaner til at sætte rammen for, hvad man kan og ikke kan når det gælder bolig- og erhvervsbyggeri.

Vi skal

  • begrænse fragmentering af boligområder
  • rette fokus på mere byfortætning frem for spredt byudvikling
  • arbejde målrettet med idéen om renovering af boligmassen
  • gå i dialog med private lodsejere og investorer for at opnå tilslutning til mere bæredygtigt byggeri
  • fremme alsidigt boligbyggeri – her især seniorboliger – det frisætter allerede eksisterende enfamiliehuse
  • kræve af lovgiver at bygningsreglementet og den overordnede lovgivning fremmer bæredygtigt byggeri

Mad skal ikke gå til spilde

I Danmark er der et samlet årligt madspild på mere end 800.000 ton.

Madspild er et stort problem i forhold til bæredygtighed og vores forbrug af ressourcer. Madspild sker ikke kun, når vi smider resterne af vores aftensmad eller for gamle madvarer i skraldespanden. Mad og dermed ressourcer spildes hele vejen fra jord til bord, altså gennem hele fødevareværdikæden.

Der er madspild i landbruget, i fiskeriet, i fødevarefabrikkerne, i supermarkederne, i restauranter, kantiner og hjemme hos os selv.

I Danmark er tabet størst i dagligvarebutikkerne og hjemme hos os selv.

I kommunerne har vi ikke indflydelse på hele den tur madvarer er på i fødevareværdikæden. Men vi har indflydelse på, hvad der sker med maden i vores kommune.

Vi skal

  • have kortlagt de sønderjyske kommuners madspild – i børnehaver og plejecentre, hos borgerne og virksomhederne, herunder restauranter og detailhandlen
  • give information og uddannelse rettet mod kommunale institutioner og borgerne for at øge bevidstheden om madspildets konsekvenser
  • lære at lave realistiske indkøbslister, købe lokalt og efter årstiderne
  • indføre økonomiske incitamenter for virksomheder og institutioner, der aktivt reducerer deres madspild, f.eks. gennem skatteincitamenter eller rabatter på affaldshåndtering
  • støtte frivilligt arbejde ved fødevarebanker og deling af overskudsfødevarer inden for lokalsamfundet

Mere kollektiv trafik – ikke mindre

Skal den kollektive trafik give mening for de mennesker, der bor i landdistrikterne, i mellembyerne og i de sønderjyske købstæder, skal den være stabil, forudsigelig og have en brugbar frekvens.

Og hvad betyder det så? Det betyder at den kollektive trafik også i fremtiden skal bero på et fælles offentligt tilbud, med faste takter og takster, som binder hele Sønderjylland sammen.

Privatbilismen kan, hvor den i forvejen finder sted, supplere den offentlige trafik gennem forskellige ordninger, såsom samkørsel og delebiler. Men det frivillige initiativ i form af privatbilismen kan ikke træde i stedet for den kollektive trafik, da den ikke giver den fornødne sikkerhed og stabilitet. Unge som gamle skal kunne passe
skole og arbejde, komme til fritidsaktivitet, indkøb og læge uden at have kørekort eller bil.

Et professionelt tilbud skal danne kernen i den kollektive trafik

Vi skal

  • investere betydeligt mere i den kollektive trafik – det skaber værdi og frihed i kollektiv mobilitet
  • kræve af trafikselskaberne, at de skaber et bredere, mere fleksibelt og moderne kollektivt tilbud – med én indgang og på tværs af kommunerne og regionen
  • fokusere på de primære ruter, som med henblik på frekvens, hastighed og muligheder for tilslutning skal være et attraktivt alternativ til kørsel i egen bil
  • udbygge flekstrafik – tilbuddet skal gøres mere tilgængeligt, kvaliteten skal forbedres og serviceniveauet skal højnes
  • gøre offentlig transport gratis for børn, unge og pensionister
  • appellere til lovgiver om at skabe simple og reelle økonomiske incitamenter, der motiverer bilejere til at åbne deres private biler for mere samkørsel