Inger Støjberg har sat en spændende og vigtig diskussion i gang om sprog, integration og fællesskab på vores ungdomsuddannelser. For selvfølgelig betyder sproget noget. Spørgsmålet er, om et lovbestemt krav om kun at tale dansk – også i pauserne – er den rigtige vej til et stærkere fællesskab.
Når vi er sammen i et fællesskab, skal vi kunne tale med hinanden og forstå hinanden. Det er vigtigt både for fællesskabet og for integrationen. Ingen skal opleve at blive holdt udenfor, fordi andre omkring dem konsekvent taler et sprog, de ikke forstår.
Men derfra er der et stort skridt til at sige, at unge mennesker ikke må tale deres modersmål med hinanden i pausen.
For sprog er mere end et redskab til kommunikation. Sprog er også identitet, følelser, relationer og familiehistorie. Det ved vi om nogen i Slesvigsk Parti. Som parti med rødder i det tyske mindretal ved vi, at tysk er en naturlig del af hverdagen og identiteten for mange i mindretallet. Det gør os ikke mindre hjemmehørende i det danske samfund eller mindre engagerede i det fællesskab, vi er en del af.
Den erfaring er ikke kun relevant for det tyske mindretal. Det samme grundlæggende princip må gælde for den unge, der taler tyrkisk, ukrainsk, engelsk eller et helt andet sprog med en ven, en søskende eller sine forældre. At man taler sit modersmål, er ikke i sig selv et udtryk for, at man vender ryggen til det danske samfund.
Og det fortæller heller ikke, hvilke værdier man står for.
Demokrati, ligestilling, frihed, åbenhed og tolerance er værdier, vi i Slesvigsk Parti lægger stor vægt på. Det samme gælder integration. Netop fordi vi ønsker et samfund, hvor mennesker mødes, forstår hinanden og tager del i fællesskabet.
Men værdier læres og leves i mødet med andre mennesker. De opstår ikke, fordi vi ved lov bestemmer, hvilket sprog unge mennesker må tale med deres venner i frikvarteret.
Med en sådan lov, risikerer man desuden at skabe en glidebane. Nu tales der om danskkrav i pausen. Men hvilke ’rum’ bliver de næste, hvor dansk er det eneste tilladte sprog?
Derfor mener vi, at ambitionen bør være en anden: Vi skal insistere på dansk som vores fælles sprog, når fællesskabet kræver det. Samtidig skal der være plads til, at mennesker også kan bruge de sprog, som er en del af deres identitet og deres liv.
For integration bør ikke handle om at lægge en del af sin identitet fra sig for at kunne være en del af fællesskabet. Den bør handle om at kunne tage sin identitet med ind i et fællesskab, hvor vi samtidig mødes om et fælles sprog og nogle fælles værdier.
Det er efter vores opfattelse et stærkere udgangspunkt for integration – og for fællesskab.
Randi Damstedt, Næstformand for Slesvigsk Parti