Stop symbolpolitikken og skab sikkerhed med fornuft!

Hvorfor handler det her overhovedet om Sønderjylland?

Hvis du bor langt fra grænsen, kan grænsekontrol lyde som noget, der “bare foregår dernede”.
Men i Sønderjylland er grænsen ikke en fjern idé – den er en del af hverdagen: arbejde, skole, familie, fritid, handel og et fællesskab på tværs. Derfor rammer beslutninger om grænsen os ekstra hårdt.

Slesvigsk Parti er for sikkerhed.
Men vi er også for klog brug af ressourcer og et liv uden unødige indskrænkninger for grænselandsbeboere.

Kort fortalt

• Danmark har haft “midlertidig” grænsekontrol mod Tyskland siden 4. januar 2016 – altså i 10 år.

• Vi er for sikkerhed, men kontrol skal være klog, målrettet og proportional.

• Den fysiske grænsekontrol koster et trecifret millionbeløb årligt og giver kø, spildtid og lavere livskvalitet i grænselandet.

• Der er ingen tilgængelig offentlig dokumentation, der viser, at kontrollen ved DK–DE-grænsen afslører terror eller alvorlig kriminalitet.

• Slesvigsk Parti vil i stedet bruge ressourcerne dér, hvor de virker bedst: målrettet teknologi, stærkere grænseoverskridende samarbejde og mere baglandskontrol – så vi får mere tryghed og mindre hverdagsbøvl.

Hvad er Schengen – og hvorfor er grænsekontrol en undtagelse?

Schengen-samarbejdet er det, der gør, at man normalt kan rejse mellem Schengen-lande uden at blive stoppet ved en “indre grænse” (fx mellem Danmark og Tyskland).
Schengen-reglerne giver dog mulighed for, at et land midlertidigt kan genindføre grænsekontrol ved indre grænser, hvis der er en alvorlig trussel mod offentlig orden eller indre sikkerhed. (Schengen-Grænsekodeks)

Det betyder i almindeligt sprog:

• Grænsekontrol er ikke “normalen” i Schengen.

• Det er en undtagelse, som skal kunne begrundes.

Hvorfor kom kontrollen i 2016?

Politiets egen beskrivelse er, at Danmark siden 4. januar 2016 har gennemført midlertidig grænsekontrol mod Tyskland med henvisning til bl.a. terrortrussel i lyset af migrantsituationen, og at kontrollen foretages som stikprøvekontrol ved grænseovergange, hvor man udtager personer til at tjekke, om de lovligt kan rejse ind. (Politiet)

Udlændinge og Integrationsministeriet skrev, at grænsekontrollen vil foreløbig blive gennemført frem til den 14. januar 2016. (UIM) Siden da er kontrollen blevet forlænget igen og igen og igen – og “midlertidig” har i praksis fået karakter af en fast ordning.

Hvad sker der ved grænsen i dag?

Det er vigtigt at sige: Det er ikke altid store køer og stop hver gang. Kontrollen er i dag typisk stikprøvevis og kombineres mere og mere med baglandsindsats.

Men hverdagen i grænselandet påvirkes stadig, fordi man aldrig helt ved:

• Bliver der kontrol i dag?

• Hvor lang tid tager det?

• Når man skal hente børn, møde på arbejde eller nå en aftale – er “5-15 minutter” pludselig det, der vælter planen.

Samtidig er trafikken stor. Vejdirektoratet oplyser, at der i 2024 i gennemsnit passerede 50.262 køretøjer over den dansk-tyske grænse hver eneste dag. (Vejdirektoratet)

Og indsatsen udvikler sig: Regeringen har tidligere meldt ud, at grænseindsatsen mod Tyskland omlægges, og at politiindsatsen i grænseområderne styrkes. (Regeringen)

Der er også løbende tilføjelser af teknologi – fx oplyser Justitsministeriet, at Syd- og Sønderjyllands Politi i oktober 2025 supplerede grænseindsatsen med en ny fastvinget drone, som kobles til patruljering, stikprøvekontrol, analyser og efterretning. (Justitsministeriet)

Hvad koster det?

Grænsekontrol koster både penge og politiressourcer (timer, planlægning, drift).
Der er løbende bevillinger/tilførsler til politiets arbejde med grænsekontrol, fx:

• 73,5 mio. kr. i 2024 til opretholdelse af midlertidig grænsekontrol mod Tyskland. (Folketinget)

• 76,2 mio. kr. i 2025 til opretholdelse af den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland. (Folketinget)

Og ser man på de samlede forventede udgifter i 2023 til midlertidig grænsekontrol mod Tyskland, fremgår et niveau på 245 mio. kr. i et svar til Folketinget. Folketinget

Hvad får vi ud af det – og hvor er dokumentationen?

Slesvigsk Parti anerkender, at der kan være situationer, hvor kontroller giver mening.
Men efter 10 år bør man kunne svare klart på to spørgsmål:

• Hvilke konkrete resultater skaber kontrollen?

• Står resultaterne mål med prisen – i kroner, politiressourcer og hverdagsliv?

Her er udfordringen: Der findes ikke én samlet, let tilgængelig, løbende offentlig “effekt-rapport”, som gør det nemt for borgere at se, hvor mange alvorlige trusler (fx terror/organiserede netværk) der konkret bliver stoppet ved selve den dansk-tyske indrejsekontrol.

Det betyder ikke, at politiet “ikke laver noget”. Det betyder, at den offentlige dokumentation, som almindelige borgere kan tjekke, ofte ikke giver et klart svar på “værdi for pengene” – og netop derfor kalder vi indsatsen for symbolsk.

📉 Når man sammenligner omkostningerne – i politiressourcer, borgernes tid og den lokale livskvalitet – med den faktiske dokumenterede effekt, står det klart: Grænsekontrollen er et dyrt symbol og forhindrer ikke de virkeligt store trusler mod Danmark: Cyberkriminalitet, terror, spionage, hybridkrig, menneskehandel, narko etc.

Hvad betyder det for livet i grænselandet?

For grænselandsbeboere handler det ikke kun om “politik”. Det handler om:

• at kunne møde på arbejde uden at kalkulere med “kontrol-tid”

• at kunne hente børn uden at ringe og sige “jeg sidder fast”

• at virksomheder kan planlægge leverancer og vagter

• at man ikke vænner sig til, at grænsen er en barriere

Grænselandet er et fællesskab – ikke en bufferzone.

Og det er her, Slesvigsk Parti står på vores principprogram: Grænseoverskridende samarbejde, nedbrydning af barrierer og et pro-europæisk udgangspunkt skal netop vise sin værdi i grænseregionerne.

Men hvad så? Hvad gør vi i stedet?

Slesvigsk Parti er for sikkerhed – men vi vil have sikkerhed, der rammer de rigtige og ikke gør hverdagen besværlig for alle andre i grænselandet.

Her er vores forslag – forklaret helt enkelt:

Intelligent, målrettet kontrol (uden at stoppe alle)

I stedet for at standse tilfældige biler og kigge i pas, kan man bruge teknologi til at udpege de få, hvor der er grund til mistanke.

• Nummerpladescannere kan læse nummerplader automatisk, mens bilen kører forbi.
• Systemet kan tjekke, om en bil/person er efterlyst, eller om der er kendte risikotegn.

Resultat: Langt færre stoppes, og politiet bruger tiden på dem, der faktisk giver grund til bekymring.

Stærkere grænseoverskridende politisamarbejde (kriminalitet har ikke pas)

Mange kriminelle netværk arbejder på tværs af grænsen. Så i stedet for at bruge kræfter på “stop ved bommen”, skal vi styrke det, der virker bedst:

• deling af information mellem dansk og tysk politi
• fælles indsatser mod konkrete netværk (task forces)
• Danmark skal afskaffe EU retsforbeholdet!
  Det danske retsforbehold betyder, at dansk politi ikke har fuld, direkte adgang til Europols centrale databaser og systemer, hvilket begrænser muligheden for at slå udenlandske personer og køretøjer op på stedet.

Resultat: Politiet kan ramme bagmænd og organiserede grupper, ikke bare almindelige bilister.

Mere kontrol i baglandet (der hvor problemerne faktisk sker)

Organiseret kriminalitet bliver sjældent stoppet af en tilfældig pas-kontrol. Den bekæmpes derimod ved:

• kontrol og efterforskning ved havne, lagerområder, trafikknudepunkter og steder hvor smugling og handel faktisk foregår
• målrettede indsatser mod menneskehandel, narkosmugling og kriminelle grupper

Resultat: Du kan pendle normalt, mens politiet fokuserer på de steder, der giver flest resultater.

Digital kontrol (mindre kø – mere præcision)

I stedet for manuel kontrol kan digitale systemer hjælpe med at afgøre, hvem der skal tjekkes — uden at hele trafikken bremses.

• Når det er relevant, kan data og registreringer bruges til at udpege risici tidligt.

Resultat: Færre stop, mindre ventetid – og bedre mulighed for at fange det, der virkelig betyder noget.

Et åbent grænseland med stærke forbindelser (tryghed i hverdagen)

Grænselandet er ikke en “frontlinje”. Det er et fællesskab: arbejde, skole, familie, handel, kultur på tværs.

Når grænsen fungerer, får vi mere samarbejde, mere tillid, flere muligheder

Et stærkere grænseland gør os mere robuste – også mod kriminalitet og uro.

Kort sagt

Vi vil have klog sikkerhed: mere målrettet indsats og samarbejde – og mindre unødig kontrol af helt almindelige grænselandsbeboeres hverdag.

Vores konkrete krav

1. Gennemsigtig evaluering: Offentlig, forståelig opgørelse af effekt vs. omkostninger.
2. Mere træfsikker indsats: Teknologi + efterretning + bagland.
3. Mere samarbejde: Danmark og Tyskland skal arbejde som ét hold mod netværk.
4. Danmark skal afskaffe EU retsforbeholdet: Det danske retsforbehold betyder, at dansk politi ikke har fuld, direkte adgang til Europols centrale databaser og systemer, hvilket begrænser muligheden for at slå udenlandske personer og køretøjer op på stedet.
5. Mindre hverdagsbøvl: Grænselandet skal kunne fungere normalt.

Sønderjylland skal ikke leve med “midlertidige” undtagelser for evigt.
Vi skal leve med kloge løsninger, der virker.